Nikotinens skjulte farer: Unges hjerner påvirkes af tidligt nikotinforbrug

Over en tredjedel af alle unge mellem 15 og 29 bruger nikotinprodukter. Det har store konsekvenser for unges hjerner, der stadig er i fuld gang med at blive færdigudviklet, mener flere forskere.

Af William Romvig

Aske har skiftet mærke. Prisen på hans yndlings, Volt D-Freeze, var steget til over 60 kroner, så derfor måtte han rykke til nogle andre. Men han mener ikke, at prisstigningerne har gjort andet, end at han måtte rykke til et andet produkt. ” Jeg bruger lidt over en pakke om dagen, desværre. Jeg har flere gange overvejet at bestille online, men jeg ved ikke, hvorfor jeg aldrig er kommet til det.” Den 23-årige softwareingeniør Aske Merci, melder sig med sit forbrug af nikotinposer, ind i en stor gruppe af unge, der bruger nikotinprodukter. Men unges hjerner kan blive voldsomt påvirket af det tidlige forbrug af nikotin.

Neurologiske konsekvenser

Brugen af nikotinprodukter, mens hjernen stadig er i gang med at udvikle sig, kan ende med at have alvorlige konsekvenser ind i voksenlivet. Det forklarer lektor ved Institut for Molekylær Medicin på SDU, Åsa Fex Svenningsen. ”Selvom nikotinposer ikke indeholder de skadelige forbrændingsprodukter fra cigaretter, kan de stadig føre til langvarige ændringer i hjernens belønningssystem, hvilket gør unge mere sårbare over for afhængighed og adfærdsændringer som angst og impulsivitet.”

Angst og impulsivitet er ikke de eneste konsekvenser, som brugen af nikotin kan have for unge. Ifølge Lotus Sofie Bast, Seniorforsker ved Statens Institut for Folkesundhed på SDU, kan brugen af nikotin i ungdomsårene, også føre til en række alvorligere udfordringer. ”Børn og unges hjerner er særligt sensitive over for de negative effekter af nikotineksponering, der blandt andet kan skade hjernens udvikling, indlæringsevne, reducere den kognitive funktion og påvirke det psykiske helbred senere i livet, for eksempel ved at forårsage symptomer på angst og depression.”

Nikotin som gatewaydrug

De sidste år har budt på et større udbud i mængden af nikotinprodukter, der er blevet tilgængelige på det danske marked. Det har blandt andet medført, at der fra 2010 til 2021, skete en stigning fra 2 procent til 11,4 procent i antallet af børn og unge der brugte røgfri nikotinprodukter, og det er et problem ifølge seniorforsker Lotus Sofie Bast. For brugen af røgfri nikotinprodukter kan hurtigt udvikle sig. ”Derudover er det dokumenteret, at brugen af e-cigaretter og røgfrie nikotinprodukter øger sandsynligheden for at påbegynde cigaretrygning og brug af andre rusmidler (en såkaldt gateway-effekt)”.

Prisstigninger sænker forbruget

Markante prisstigninger, sammen med andre tiltag som standardiseret indpakning, er nogle af de tiltag der er blevet indført de sidste par år. Men hvis man spørger projektchef i forebyggelse og oplysning hos Kræftens Bekæmpelse, Niels Them Kjær, er de prisstigninger der er blevet indført indtil videre, slet ikke nok. ”Prisen på tobak skal op over 100 kr. for en pakke cigaretter. Og højere priser bør suppleres af rådgivning til rygestop og flere røgfri miljøer”, siger han til cancer.dk.

For 23-årige Aske Merci, ville en stor prisstigning føre til et nikotinstop. ”Jeg tror altid at jeg nok vil tage snus, men hvis det var at det kostede fx 80 kroner, så ville jeg da helt klart overveje mit forbrug, for så bliver det for dyrt til, at jeg kan være med”.